Har du kæbesmerter – eller Ansigtssmerter?

Kæbeledsproblemer er den mest almindelige årsag til kroniske ansigtssmerter.

Omkring 3%-5% af befolkningen har kæbeledsproblemer i en sådan grad, at tilstanden er behandlingskrævende.
De hyppigste former for kæbeledsproblemer er nedsat bevægelse i kæbeleddet enten pga. spændte tyggemuskler eller pga. fejlplacering af discus i kæbeleddet, slidgigt i kæbeleddene, kæbesmerter, smerter og spændinger i tyggemusklerne.

Kendte risikofaktorer eller disponerende faktorer er først og fremmest:

  • Køn og alder, idet tilstanden især rammer kvinder i den fødedygtige alder.
  • Traumer som slag eller fald, generel ledhypermobilitet og generelle ledlidelser fx. leddegigt.
  • Psykologiske forhold som bl.a. stress.

Læs også min artikel “Problemer med Kæbeleddet” fra Krop & Fysik.

Hvad er kæbesmerter og problemer med kæbeleddet?

Det er karakteriseret ved en ofte smertefuld og hæmmet kæbefunktion. Smerterne er lokaliseret til kæber, ansigt, tindinger, øre og gabefunktionen kan være nedsat, asymmetrisk eller ujævn med lyde som knæk og klik fra kæbeleddene. Ofte er smerterne ledsaget af hovedpine og nakkesmerter.

De hyppigste former for kæbeledsproblemer:

  • Nedsat bevægelse i kæbeleddet enten pga. spændte tyggemuskler eller pga. fejlplacering af discus i kæbeleddet som hindrer enten mundåbning eller lukkefunktion af munden.
  • Slidgigt i kæbeleddene. Smerter, nedsat gabefunktion tidligere knæklyde fra kæbeleddet. Varighed ca. et par år, brænder ud af sig selv.
  • Kæbesmerter pga. spændinger i tyggemusklerne.

Symptomer på kæbeproblemer

En eller flere af nedenstående symptomer eller gener kan være indikation af kæbeleds- og ansigtsdysfunktioner:

  • Nedsat funktion af kæben- Svært ved at åbne munden eller svært ved at lukke munden. Oplevelse af at kæben er gået af led.
  • Smerter ved tygning, tale og synge.
  • Spændinger i tyggemusklerne
  • Smerter i kæbeleddene medførende smerter i tyggemuskler, ansigtsregion, skulder og nakkesmerter.
  • Synkeproblemer, rømme sig, klump i halsen.
  • Klik og knækkelyde fra kæbeleddet ved åbning, lukning af munden eller ved tygning.
  • Slidgigt i kæbeleddene.
  • Tænderskæren, ondt i tænderne. Vågner om morgenen med hovedpine, træthed omkring kæbeleddene, smerter i tindingerne.
  • Anvender bideskinne.
  • Tidligere tandindgreb, ny protese eller krone på tanden, tandregulering etc.
  • Ansigtssmerter, ændrede fornemmelser i ansigtet, øreregionen og lider af kronisk bihulebetændelse.
  • Hovedpinetyper svarende til spændingshovedpine eller nakkehovedpine.
  • Nakkesmerter pga. nedsat bevægelse og stivhed i nakken, oplevelse af tung og træt nakke og kompenserende medbevægelse af nakken ved nedsat mundåbning.
  • Ondt i øret, tinnitus og propper i ørerne.
  • Følger efter piskesmæld pga. enten airbag i ansigtet, voldsomt sambid eller slag i ansigtet og af kæbeled.

Eksempler på behandling af kæbesmerter:

  • Holdningskorrektion med speciel fokus omkring nakkeregionen pga. kæbens funktionelle samspil med nakken, udspænding af tyggemusklerne og dertilhørende struktur inklusiv tungen.
  • Mobilisering af kæbeleddet og evt. nakken for at smertelindre og fremme bevægeligheden i kæbeled og nakke.
  • Øge muskelstyrken og koordination af tyggemusklerne.
  • Øvelser for at bedre funktionen af kæbeleddet, som at lære at styre mundåbning uden at der forekommer asymmetriske bevægelser, kende til kæbeleddets hvilestilling.
  • tilses af en bidfunktionstandlæge mhp. en bideskinne.

 

Behandling af slidgigt i kæben

Hvis man har fået konstateret slidgigt i kæben er det vigtigt at man i den periode slidgigten er aktiv er i et forløb både med fysioterapi med speciale indenfor dette område og en bidfunktionstandlæge, så skaden i leddet bliver minimeret.

Kæbeleddet opleves låst eller ude ad led.

Ved låsning af kæbeleddet pga. en discus fejlplacering skal den helst sættes på plads indenfor 24 timer af fx en kæbekirurg, bidfunktionstandlæge, kæbefysioterapeut eller andet fagpersonale relateret til dette område. Den efterfølgende behandling, uanset om den kommer på plads eller ej, vil bestå i fysioterapi og ofte i samarbejde med en bidfunktionstandlæge.

Hvis funktionen af kæbeleddet ikke bedres fordi forholdene i kæbeleddet ikke kan normaliseres, kan man henvises til videre behandling, hvor der tages stilling til om kæbeleddet skal skylles igennem (artrocentese).

Gode råd ved kæbeledsmerter:

  • Komme af med dårlige vaner som neglebidning, bide sig i kinden etc. Så kæbeleddet aflastes.
  • Sørge for at kæben er i sin hvilestilling, som er at tungen ligger blidt bag fortænderne i overmunden/ganen, ingen tandkontakt.
  • Ved asymmetriske bevægelser ved mundåbning. Åbne munden med tungen blidt liggende i ganen og langsomt åbne og lukke munden udenfor smerte og knæk lyde for at fremme en normal åbning.

RING ELLER BOOK TID ONLINE