Hovedpine

Spændingshovedpine

Spændingshovedpine opleves typisk i begge sider af hovedet, fx som et stramt bånd – i modsætning til migræne eller nakkehovedpine der som regel opleves i den ene side af hovedet.

Spændingshovedpinen føles typisk strammende eller trykkende – i modsætning til fx migræne, der kan være mere pulserende/dunkende. Og modsat migræne oplever man sjældent kvalme og opkast eller lys- og lydfølsomhed, når man har spændingshovedpine.

Spændingshovedpinen inddeles i enten episodisk spændingshovedpine, som er den hyppigste form, hvor symptomerne forekommer en gang imellem (15 gange på en måned eller mindre), og kronisk spændingshovedpine, hvor symptomerne forekommer mere end 15 gange månedligt.

Ved kronisk spændingshovedpine, viser studier at centralnervesystemet bliver overfølsomt for smerte. Det skyldes sandsynligvis at smerte-signalerne fra musklerne ikke hæmmes tilstrækkeligt, eller det kan være en konsekvens af de mange smertefulde input fra musklerne i nakke og skulder – til sidst kan centralnervesystemet ikke skelne mellem de input som kommer, og alt bliver derfor betragtet som et skadeligt input og udløser dermed smerte. Hjernen opfatter signalerne fra muskulaturen forstærkede og nogle gange anderledes, så for eksempel almindelig berøring opfattes som smerte. Dette kaldes central sensibilisering.

Årsag til spændingshovedpine

Årsag til spændingshovedpine er ikke helt klarlagt. Men generelt er forskerne enige om at ømme muskler i ansigt, hals og nakke kan udløse hovedpinen. Man taler også om triggerpunkter (små særligt ømme punkter) i disse muskler, som refererer smerteoplevelsen til hovedet – det betyder at man oplever smerten i hovedet, selv om triggerpunkterne måske ligger i muskler i hals eller nakke. Der kan være mange årsager til de ømme og spændte muskler; eksempelvis belastninger fra arbejdsstillinger, gentagne bevægelser eller uhensigtsmæssige siddestillinger.

Følelsesmæssige faktorer som stress og psykiske spændinger kan øge risikoen for spændingshovedpine, fx dårlig eller for lidt eller meget søvn, psykisk stress eller bekymringer og fysisk stress Levevis og medicinforbrug kan også have en indflydelse.

En anden mulig faktor som kan udløse spændingshovedpine er problemer med kæberne. Hvis du oplever træthed, ømhed i kæbens tyggemuskler om morgenen, nedsat gabefunktion og smerter ved tygning af hårde genstande og kæbespændinger, kan kæbemusklerne evt. være (delvis) årsag til hovedpinen.

Behandling: Ved sporadiske spændingshovedpiner vil nogle opleve at hovedpinen forsvinder ved motion. Regelmæssig træning af kredsløbet (konditionen) i kombination af styrketræning med fokus omkring nakke /skulderregion og ryg anbefales. Dette kan være tilstrækkelig for nogle, mens andre særligt de patienter som har kronisk spændingshovedpine, anbefales at søge hjælp så man sammen kan finde frem til mulige årsager og sammenhænge, og så der kan udarbejdes specifikke øvelser for fx nakke- og skulderområdet kombineret med vejledning og strategier.

Migræne

Migræne opleves som regel i den ene side af hovedet, som voldsom og kraftigt pulserende. Tilhørende symptomer er lyd- og lysfølsomhed og kvalme.

Genetik kan spille en væsentlig rolle som baggrund for migræne. Derudover tales der om signalforstyrrelser i fx hjernestamme, midthjernen og mellemhjernen. Det nyeste indenfor forskning af migræne har man fundet ud af, at under et migræneanfald frisættes et signalstof i hjernen, Calcitonin Gen-relateret Peptid (CGRP) som medfører en ændring i den nervemæssige kontrol af blodkarrene og samtidig en ændring i smertereguleringen.

Et migræneanfald varer ca. 4-72 timer.

Behandling: Medicinsk og identificering af disponerende forhold fx manglende søvn, stress, madvarer etc. Nye undersøgelser fra Dansk Hovedpinecenter har vist at fysisk aktivitet, som f.eks. en rask gåtur, cykling eller cross-træning i 45 min. tre gange om ugen gjorde, at forsøgspersonerne følte sig markant mindre hæmmet af migrænen i forhold til dagligdagsaktiviteter og migrænebyrden reduceres.

Derudover kan specifikke øvelser for nakke og skulderregion trænes for at reducere andre former for hovedpiner som kan være en udløsende faktor til et migræne anfald.

Nakkehovedpine

Nyere forskning tyder på at også nakkehovedpine (”cervikogen” hovedpine) er en selvstændig og relativt hyppig type hovedpine; faktisk har en dansk undersøgelse anslået at nakkehovedpine udgør 15-18 % af alle hovedpineformer.

Hvad er en nakkehovedpine?

Nakkehovedpine (cervikogen hovedpine) udspringer fra bagsiden af nakke/hovedet, ofte med udstråling til pande- og øjenregion. Den er ofte enkeltsidig, men kan være dobbeltsidigt og skifter ikke side som migræne.

Har du ondt i nakken samtidigt med en hovedpine, er det ikke nogen garanti for at du har nakkehovedpine. Mange hovedpineformer kan nemlig give oplevelsen af nakkesmerter. For at stille diagnosen kræves en grundig vurdering af hovedpinesymptomerne, kombineret med en specifik vurdering af nakkens led, muskelfunktion og motoriske kontrol.

Årsagen til denne type hovedpine er nedsat bevægelse i nakkeregionen særligt de øvre nakkeled (under kraniekanten og lidt ned i nakken) kan være årsag til nakkehovedpine. Leddene kan være irriterede, fejlbelastede, ømme og have ændret bevægelighed. Smerter, spændinger og ændringer i det muskulære system, som medfører ændret bevægemønstre.

Nakkehovedpine kan med succes behandles med fysioterapi.

Denne hovedpine type er specielt velegnet til fysioterapi. Videnskabelige undersøgelser viser god effekt af specifik træning af nakkens muskler, genskabelse af bevægelse og korrektion af ændrede bevægemønstre som fx sidde foran en computer. Med et koncentreret, specifikt behandlingsforløb og træning vil hovedpinen kunne forsvinde eller lindres væsentligt.

Nakkehovedpine: Hvad kan jeg selv gøre-gode råd mod hovedpine

• Undgå belastende arbejdsstillinger (fx at sidde med hovedet trukket fremad, det belaster nakkeleddene)
• Får du ondt i nakken og hovedpine, når du cykler? Prøv i en periode at justere cykelstyr og saddel, så du sidder mere oprejst.
• Prøv at lave øvelserne ”lang nakke, ligesom nogen trækker dig i håret opad” og ”små nikke bevægelser” i løbet af dagen.