Hovedpine – Symptomer, Årsager og Behandling

Hovedpine er en almindelig lidelse, der opleves som smerter eller ubehag i hovedet, nakken eller ansigtet. Den kan variere i intensitet, varighed og årsag.
Hovedpine opstår, når smertereceptorer i hovedet eller nakken aktiveres. Dette kan skyldes:

• Primære årsager: Som migræne, spændingshovedpine eller klyngehovedpine.
• Sekundære udløsende årsager: Som stress, dehydrering, søvnmangel, medicin, nakkeproblemer, traumer, kæbeproblemer eller anden sygdom.

Forskellen på primær og sekundær hovedpine:

Primære hovedpiner er selvstændige lidelser, der ikke skyldes andre sygdomme eller tilstande. De opstår på grund af ændringer i hjernens funktion, blodkar eller nerver, men de skyldes ikke en underliggende medicinsk tilstand.

De mest almindelige hovedpinetyper er: Migræne, spændingshovedpine og klyngehovedpiner.

Sekundære hovedpiner skyldes en anden tilstand eller sygdom. De kan være et symptom på noget mere alvorligt eller forbigående f.eks:

• Hovedpine efter et traume fx. ved hjernerystelse.
• Bihulebetændelser – infektion af bihulerne.
• Medicinoverforbrug – af smertestillende medicin.
• Nakkespændinger – fra muskulatur eller skader i nakken.
• Alvorlig sygdom fx. hjerneblødning, infektioner etc.

Migræne med og uden aura– Migræne uden aura er en anfaldsvis hovedpinelidelse med en varighed på mellem 4-72 timer, hvis typiske karakteristika er ensidig pulserende hovedpine, moderat til svær intensitet.

Spændingshovedpine– Der den hyppigst forekommende hovedpinelidelse. Karakteriseret ved en dobbeltsidigt, pressende, trykkende smerte af let til moderat intensitet.

Klyngehovedpine– Også kaldet Hortons hovedpine, er meget intense og voldsomme anfald. Der er tale om halvsidige, jagende eller borende smerter i, omkring eller bag det ene øje eller i tindingerne.

Medicinoverforbrugshovedpine: Betinget af et overforbrug af analgetika og/eller migrænespecifik anfaldsmedicin.

Cervikogenhovedpine/nakkehovedpine pga. dysfunktion eller skader i nakken.

Traumerelateret hovedpiner som ved hjernerystelse, uheld.

Spændingshovedpine føles ofte som en strammende eller trykkende smerte i begge sider af hovedet. Smerten er typisk let til moderat og forværres ikke af fysisk aktivitet. Kvalme, opkast eller lys- og lydfølsomhed forekommer sjældent.

Typer af spændingshovedpine:

• Episodisk: Forekommer sjældnere, højst 15 dage om måneden.
• Kronisk: Smerten optræder over 15 dage om måneden og skyldes ofte ændret smertemodulering i centralnervesystemet.

Ved kronisk spændingshovedpine kan centralnervesystemet blive overfølsomt for smerte på grund af gentagne signaler fra musklerne i nakke og skuldre. Dette kan resultere i, at alle signaler opfattes som smerte.

Mulige årsager:

• Ømme muskler i ansigt, hals og nakke.
• Stress, søvnmangel, medicinforbrug og livsstilsfaktorer.
• Kæbespændinger, der kan give smerter ved tygning og nedsat gabefunktion.

Ved episodisk spændingshovedpine spiller stress og muskelsmerter en større rolle, mens kronisk spændingshovedpine ofte skyldes ændret smertemodulering i nervesystemet

• Motion og træning af nakke, skuldre og ryg kan lindre hovedpinen.
• Ved kronisk spændingshovedpine kan smertestillende piller, adfærdshåndtering og målrettede øvelser være nødvendige.

Migræne opleves som regel i den ene side af hovedet, som voldsom og kraftigt pulserende. Tilhørende symptomer er lyd- og lysfølsomhed, kvalme og opkast. Forværres ved almindelig fysisk aktivitet. Et migræneanfald varer ca. 4-72 timer.

Genetik kan spille en væsentlig rolle som baggrund for migræne. Derudover tales der om signalforstyrrelser i fx hjernestamme, midthjernen og mellemhjernen. Det nyeste indenfor forskning af migræne har man fundet ud af, at under et migræneanfald frisættes et signalstof i hjernen, Calcitonin Gen-relateret Peptid (CGRP) som medfører en ændring i den nervemæssige kontrol af blodkarrene og samtidig en ændring i smertereguleringen.

• Behandlingen kombinerer medicin og fokus på udløsere som stress, lidt søvn og livsstil.
• Regelmæssig fysisk aktivitet, som gåture eller styrketræning, kan reducere anfaldenes hyppighed og intensitet hos nogle migrænepatienter.

Klyngehovedpine er en intens og ensidig hovedpine med jagende eller borende smerter omkring det ene øje eller i tindingen. Anfaldene varer typisk 15-180 minutter og kan optræde flere gange dagligt, ofte om natten.

Smerterne ledsages af andre symptomer som tåreflåd, næseflåd og hængende øjenlåg på samme side som anfaldet. Der kan også forekomme kvalme, lys- og lydfølsomhed.

Anfaldene optræder i serier, de såkaldte klynger, som varer 4-12 uger, med symptomfri perioder imellem. Der findes en episodisk form (80-90%) og en kronisk form, hvor klyngerne varer længere end 9 måneder.

Kontakt din læge for korrekt diagnose og behandling, herunder brug af smertestillende medicin eller andre muligheder

• Behandles med medicinsk behandling og ilt som supplement.

Nakkehovedpine starter i nakken og kan stråle til pande- og øjenområdet. Den er ofte ensidig, men kan også være dobbeltsidig uden at skifte side som ved migræne.

Symptomer og årsager:

• Smerter i nakken kombineret med hovedpine er ikke altid nakkehovedpine – en grundig vurdering er nødvendig.

• Skyldes ofte nedsat bevægelse i de øvre nakkeled, spændinger eller ændrede bevægemønstre i musklerne.

Diagnosen kræver en vurdering af hovedpinesymptomer, nakkens led, muskelfunktion og motoriske kontrol.

• Fysioterapi med specifik træning og korrektion af nakkens bevægemønstre giver gode resultater.

Årsager og risikofaktorer:

• Overforbrug af smertestillende medicin mod hovedpine i mere end 15 dage om måneden over tre måneder.
• Overforbrug af migrænemedicin mere end 9 dage om måneden.
• Forværret hovedpine i stressede perioder kan føre til øget medicinforbrug og en ond cirkel.

Symptomer og konsekvenser:

• Hyppigere og længerevarende hovedpine.
• Mindsket eller ingen effekt af smertestillende medicin.
• Kronisk hovedpine optræder mindst 15 dage om måneden i over tre måneder.

Op mod 100.000 danskere lider af denne hovedpineform. Begræns medicinforbrug og opsøg lægehjælp ved vedvarende symptomer.

• Undgå at tage smertestillende medicin mere end to dage om ugen for at forhindre forværring.

Du bør søge læge hvis du oplever nedenstående hovedpiner:

• Nyopstået hovedpine.
• Tordenskraldshovedpine (pludselig indsættende kraftig hovedpine af svær styrke).
• Pludselig hovedpine opstået under hård fysisk aktivitet.
• Hovedpine med atypisk aura (varer over 1 time eller inkluderer motoriske udfald.
• Hovedpine ledsaget af feber.
• Hovedpine ledsaget af neurologiske udfald fraset migræne aura.
• Tiltagende hovedpine over uger.
• Nyopstået hovedpine hos patienter under 10 år eller over 40 år.
• Hovedpine, som er stillingsafhængig.

Små ændringer i din hverdag kan gøre en stor forskel for din hovedpine og dit velvære. Forbedre din søvn. God søvnhygiejne kan reducere hovedpine. Sørg for regelmæssige sengetider og rolige soveomgivelser. Stress er en hyppig udløsende årsag til hovedpine. Prøv afslapningsteknikker som mindfulness eller meditation. Regelmæssig motion kan forebygge hovedpine og samtidig reducere symptomer som koncentrationsbesvær og depression. Identificer udløsende årsager før en hovedpinedagbog for at finde mønstre og undgå specifikke udløsere som f.eks. søvnmangel eller stress.

Stress kan forværre hovedpine og påvirke både din livskvalitet og funktionsevne. Behandlingstiltag som kognitiv adfærdsterapi hjælper med at tackle psykosociale faktorer som angst og depression, der ofte ledsager hovedpine. Smertehåndtering gennem teknikker som afslapning og meditation kan reducere både stress og provokerende faktorer. Søvn spiller en central rolle – forbedre din søvnkvalitet for at mindske hovedpine og styrke din evne til at håndtere stress.En målrettet indsats mod stress og relaterede faktorer kan forbedre både hovedpine og din generelle livskvalitet

Fysioterapi er særlig effektiv ved cervikogen hovedpine, hvor nakkeproblemer som nedsat bevægelighed, styrke, øjnekontrol og balance ofte er årsagen. Træning og manuel terapi kan hjælpe mod spændingshovedpine, mens fysisk aktivitet og styrketræning kan lindre migræne hos nogle patienter. Patient- og smerteuddannelse er vigtigt for alle hovedpinetyper.

• Variér arbejdsstillinger: Skift position ofte – den næste stilling er den bedste.
• Fokus på søvn: Få en god nattesøvn med rutiner som meditation eller mindfulness.
• Øvelser i hverdagen: Prøv “lang nakke” (løft hovedet opad som om nogen trækker i dit hår) eller små nakkebevægelser. Rotér overkroppen for at få mere flow i nakke og ryg.

Med målrettet træning og behandling kan hovedpinen lindres eller forsvinde.

Ved tilbagevendende eller svær hovedpine er korrekt diagnose og behandling afgørende. Start med at kontakte din egen læge, der kan vurdere dine symptomer og henvise til specialister ved behov.

Medicinsk behandling tilbydes ofte i kombination med andre metoder fx. fysioterapi, psykolog. Ved komplekse tilfælde kan specialister som neurologer eller eksperter fra Dansk Hovedpine Selskab og Nationalt Videnscenter for Hovedpine hjælpe med at identificere udløsende faktorer og tilrettelægge din behandling.

En bio-psyko-social tilgang vurderer hovedpinens indflydelse på livskvalitet og funktionsevne, samtidig med at den adresserer psykosociale faktorer som stress og depression. Behandlingen kombinerer:

• Kognitiv adfærdsterapi for at ændre uhensigtsmæssige tankemønstre og reducere stress.
• Smertehåndtering, der hjælper med at tackle hovedpine effektivt og forbedre daglig funktion.
• Fokus på psykiske faktorer som stress og depression, der kan forværre hovedpinen.

Denne helhedsorienterede tilgang styrker både den fysiske og mentale trivsel og forbedrer din livskvalitet

Evidensbaseret praksis i behandling af hovedpine

Behandling af hovedpine bygger på evidensbaseret praksis, som kombinerer forskning, klinisk erfaring og patientens behov.

• Medicinsk behandling: Dokumenteret effektiv mod migræne, spændingshovedpine og klyngehovedpine.
• Fysioterapi: Evidens viser, at manuel terapi, træning og øvelser kan lindre cervikogen hovedpine.
• Adfærdsbehandling: Kognitiv adfærdsterapi og smertehåndtering hjælper med at tackle stress og psykosociale faktorer.
• Livsstilsændringer: Fysisk aktivitet, søvnoptimering og undgåelse af udløsende faktorer reducerer hyppighed og intensitet af hovedpine.

Denne tilgang sikrer, at behandlingen er effektiv, individualiseret og baseret på den nyeste forskning. I min daglige praksis arbejder jeg ud fra disse anbefalinger, både nationale og internationale, med en patientcentreret tilgang til mine hovedpinepatienter.

Sundhedsmyndigheder og faglige organisationer som Dansk Hovedpine Selskab og Nationalt Videnscenter for Hovedpine anbefaler tidlig og korrekt diagnose samt individuel behandling af hovedpine.

• Aktuelle anbefalinger inkluderer medicinsk behandling kombineret med livsstilsændringer som motion, stresshåndtering og søvnoptimering.
• Fokus på at undgå overforbrug af medicin for at forhindre medicinoverforbrugshovedpine.
• Tværfaglig tilgang fra specialister sikrer effektiv behandling af komplekse tilfælde.

Anbefalingerne er udarbejdet i samarbejde med Dansk Hovedpine Selskab og andre faglige enheder.

Dansk Hovedpinecenter (DHC).

Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

International Classification of Headache Disorders.

Hovedpineforeningen.

International Headache Society (IHS).

World Health Organization (WHO).