Hjernerystelse: Hvordan genkender og behandler du det?

En hjernerystelse er en mild skade på hjernen, der kan opstå på forskellige måder. En hjernerystelse opstår, når et pludseligt slag mod hovedet, nakken eller kroppen sender mekaniske kræfter gennem det biologiske væv – i dette tilfælde hjernen. Cirka 25.000 danskere rammes hvert år af denne type fysiologisk forstyrrelse, som kan give både akutte og længerevarende symptomer. Det er en kompleks tilstand, der ofte har skabt debat blandt eksperter, især når det gælder at definere, hvad en hjernerystelse præcist er.

En hjernerystelse opstår som følge af en kraftig påvirkning mod hovedet eller kroppen.

I 2023 blev der udarbejdet nye retningslinjer og kriterier for hjernerystelser af American Congress of Rehabilitation Medicine (ACRM). Disse er baseret på omfattende forskning og ekspertvurderinger.

Hjernerystelse opstår i følge ACRM på grund af:

1. Hovedet rammes af et objekt. for eksempel ved fald eller en ulykke.
2. Hovedet rammer et hårdt objekt eller overflade, fx ved sportsskader (slag mod hovedet), trafikuheld eller slå hovedet op i en genstand
3. Hjernen udsættes for accelererende/decelererende bevægelse uden en direkte kontakt mellem hoved og et objekt eller overflade, eller
4. Hjernen påvirkes af kraft og trykbølger genereret fra en eksplosion.

En hjernerystelse har ofte en god prognose, og de fleste kommer sig helt i løbet af 1-3 måneder. Tempoet for bedring varierer fra person til person, og det er ikke usædvanligt, at nogle har brug for flere måneder for at komme sig. For enkelte kan hjernerystelsen føre til et “nyt normalt” liv med justeringer i hverdagen.

De fleste vender tilbage til arbejdet inden for 1-2 uger.

Omkring 80% er tilbage (helt eller delvist) inden for 3-6 måneder. En gradvis optrapning af arbejdstimer anbefales. Hvis du skal tilbage til sport er gennemsnittet cirka 20 dage før tilbagevenden til sportsaktiviteter.

10-30% kommer dog ikke tilbage til sport inden for det første år. Tilbagevenden til skole er typisk inden for 8,3 dage (fra 0 til 23 dage).

93% vender tilbage til skole uden behov for tilpasninger inden for 10 dage.

Mellem 13-56% får brug for akademisk støtte for at komme på niveau igen. Husk, at heling er en proces, og det er vigtigt at tage den tid, din hjerne har brug for. Med den rette behandling og støtte vil symptomerne aftage og de fleste kan vende tilbage til en hverdag, der fungerer for dem.

De mest almindelige symptomer

• Hovedpine som er det hyppigste symptom
• Svimmelhed – symptomer som gyngende og/eller roterende svimmelhed
• Kvalme
• Træthed, også kaldet hjernetræthed – oplever nedsat energi
• Kognitive symptomer som koncentrationsbesvær, hukommelsesproblemer, forvirring fx. i forbindelse med indkøb
• Synsproblemer – eksempler på symptomer: lysfølsomhed, svært ved at fokusere på tekster, mobiltelefon og tv.
• Støjfølsomhed
• Nakkesmerter og nedsat bevægelse
• Pulsintolerance og forstyrrelser i det autonome nervesystem fx. øget puls ved aktiviter fx. hurtig gang eller løb, som kan fremkalde nogle af de ovenstående symptomer.
• Emotionelle svingninger – fx. kortere lunte, vredesudbrud, grådlabil, modløshed.
• Søvnforstyrrelser – kan opstå pga. for meget aktivitet i løbet af dagen, hjernen kan ikke finde ro, sovet eller hvilet for meget i løbet af dagen efter de 2 første døgn er overstået.

Har du lige slået hovedet og mistænker en akut hjernerystelse? Nogle symptomer kræver, at du straks bliver vurderet af en læge, ringer 1813 eller opsøger skadestuen. Især vigtigt hvis du tager blodfortyndende medicin, da dette kan øge risikoen for komplikationer.

Hold øje med disse symptomer

Kontakt straks en læge, hvis du oplever:

• Usammenhængende tale eller handlinger.
• Kramper eller lammelser i ansigtet eller lemmerne.
• Gentagne opkastninger.
• Meget kraftig og konstant hovedpine.
• Voldsom svimmelhed.
• Bevidstløshed eller problemer med at vågne op.

Den første nat efter en hjernerystelse er det vigtigt at holde øje med symptomerne og få hjælp, hvis der sker en forværring. Sørg for, at nogen kan holde øje med dig i løbet af natten. Hvorvidt der er behov for vækning i løbet af den første nat, er en lægelig vurdering.

• Hvis en hjernerystelse sker under sport, kan læger eller fysioterapeuter bruge screeningsværktøjer som SCAT6 eller SCOAT6. Disse værktøjer evaluerer både fysiske og kognitive funktioner for hurtigt at identificere dysfunktioner.
• Privat eller ulykkesrelaterede skader: Ved fald, trafikulykker eller lignende, er det ofte på skadestuen eller hos egen læge, at diagnosen stilles. Lægen vil vurdere patientens symptomer som hovedpine, svimmelhed eller træthed og udelukke alvorlig patologi. Det er vigtigt at bemærke, at symptomer på hjernerystelse kan opstå op til en uge efter traumet.

De danske anbefalinger for undersøgelse og behandling af hjernerystelser lægger sig op ad de amerikanske retningslinjer i den akutte og længerevarende fase. For længerevarende symptomer mere end 4 uger anbefales tværfaglig behandling fx. fysioterapi, neuropsykolog, neurooptometrist og egen læge.

I Danmark blev der i 2021 udarbejdet en national retningslinje for fysioterapeutisk undersøgelse og behandling af hjernerystelser. Her bruges begrebet “concussive event“, som beskriver alle de symptomer og skader, der kan opstå i forbindelse med en hjernerystelse. Det betyder, at fysioterapeuter ikke kun fokuserer på selve hjernerystelsen, men også på andre mulige konsekvenser efter en hændelse fx. i nakken.

Behandlingen består af individuelt tilpasset forløb ud fra personens symptomer og udfordringer med udgangspunkt i den bio-psyko-sociale tilgang, hvor patientens værdier er i fokus. Træning, adfærdshåndtering, manuel behandling, gradvis eksponering til aktiviteter og smerteedukation kan være mulige behandlingsmetoder. Kombinationen af fysiske, kognitive og følelsesmæssige behandlingstilgange sikrer en helhedsorienteret indsats for at fremme bedring.

Der ikke er konsensus om den præcise diagnosticering for risiko for udvikling af længerevarende symptomer, men de fleste eksperter er enige om, at både kropslige, sociale og psykologiske faktorer er medvirkende årsager til risiko for udvikling af længerevarende symptomer efter en hjernerystelse. Hvert delelement spiller altså både en selvstændig rolle, men forstærker og påvirker ligeledes hinanden. Så summen af mange faktorer kan have en indflydelse for bedring af symptomerne. Så hvis den spontane bedring udebliver efter 1-2 uger er det en god ide at kontakte egen læge for videre udredning, behandling og henvisning til øvrige faggrupper.

Omkring 20% oplever vedvarende symptomer 1-2 år efter deres hjernerystelse. Disse symptomer kan inkludere hovedpine, træthed, koncentrationsbesvær og andre udfordringer, der kræver tålmodighed og støtte fra sundhedsfaglige personer. For personer med længerevarende symptomer er det vigtigt at forholde sig til nedenstående områder.

• Nakkesmerter eller muskel- og ledsmerter,
• Vestibulære problemer (balanceproblemer og svimmelhed),
• Synsforstyrrelser, som kan skyldes samsynsproblemer eller forstyrrelser af reflekser fra nakken, som påvirker øjenkontrollen pga. nakkesmerter eller nedsat bevægelse i nakken.
• Pulsintolerance/ dysfunktion af det autonome nervesystem – fx øget puls kan fremkalde de oplevede symptomer.
• Kognitive udfordringer.

Hvis man er ude for et traume fx slag mod hovedet, nakken eller kroppen, vil de mekaniske kræfter forplante sig til hjernen og reaktionen ses flere steder i hjernen – både tæt på slagets ramte område og i områder længere væk. For eksempel kan et slag mod baghovedet også føre til påvirkninger længere fremme i hjernen. Dette sker, fordi hjernen er et blødt organ, der kan bevæge sig inden i det hårde kranium, og fordi hjernen er et komplekst netværk af celler, der konstant kommunikerer med hinanden. Påvirkning af de mekaniske kræfter medfører en mild skade på hjernen. Dette resulterer i en kompleks patofysiologisk proces i hjernen, som involverer flere mekanismer, herunder:

• Kemiske signaler: Skaden kan forstyrre balancen i hjernens neurotransmittere, hvilket kan påvirke kommunikationen mellem hjernens celler.
• Blodgennemstrømning: Skaden kan forårsage ændringer i hjernens blodgennemstrømning, hvilket nedsætter tilførslen af ilt og næringsstoffer til hjernecellerne.
• Inflammation: Der kan opstå inflammation som en del af kroppens reaktion på skaden, hvilket kan påvirke hjernens funktion yderligere.

Disse ændringer kan føre til en række symptomer som nedsat hukommelse, øget træthed, hovedpine, svimmelhed og påvirkning af de vanlige aktiviteter, fordi nervesystemets normale funktioner er blevet forstyrret. Der kan opleves forværring af symptomer og hjernetræthed, hvis man ikke gradvist bliver eksponeret for de vanlige aktiviteter. Nervesystemet vil være sensitivt overfor for meget stimuli fordi hjernen er i opbygningsfasen. Hjernerystelse er en mild påvirkning, og som udgangspunkt kan hjernen godt selv reparere de små skader, der opstår. De fleste kommer sig indenfor de første 2 til 3 uger.

At forstå, hvad der sker i hjernen ved en hjernerystelse, er afgørende for at håndtere og forebygge længerevarende symptomer samt for at fremme heling.

Rehabilitering – hvad kan hjælpe?

• Patientundervisning omkring adfærd og smerter for at håndtere daglige aktiviteter og forberedelse til arbejde ved gradvis tilbagevenden til hverdagsaktiviteter. Inddragelse af pårørende er også vigtigt for bedre at kunne forstå den enkeltes situation.
• Energiforvaltning – styre sine ressourcer i løbet af dagen. Som eksempel: Du har 100 kr. på din konto og det er dit dagsbudget, så hver gang du laver en aktivitet, som du oplever er krævende, bruger du nogle penge. Du sætter derimod penge ind på kontoen, når du laver noget som giver dig energi, ro eller glæde. Det vil sige at man skal prøve at finde en balance i hverdagen ved at give og tage. Således opbygges en tolerance og balance i nervesystemet, som på sigt vil fremme dit aktivitetsniveau og livskvalitet. Mild og kortvarig forværring af symptomer er acceptabelt. En stigning i symptomerne på maksimum 2 point på en 0-10 skala i mindre end 1 time, når der sammenlignes med udgangspunktet før aktivitet.
• Træning af nakke for at forbedre styrke, udholdenhed og bevægelse og fysisk træning generelt af kroppen.
• Sansemotorisk træning fx balanceøvelser, øjne og nakke samarbejde i form af synstræning og evt. samarbejde med en neurooptometrist.
• Kognitiv træning ud fra forskellige opgaver i hverdagen og evt. inddragelse af neuropsykolog.
• Manuel behandling af fx. nakken som er hyppigt påvirket ved en hjernerystelse.

Det er en god prognose. De fleste kommer sig helt indenfor 1-3 måneder

• Gør dine vanlige aktiviteter ved gradvist eksponering. Mild og kortvarig forværring af symptomer er acceptabelt. En stigning i symptomerne på maksimum 2 point på en 0-10 skala i mindre end 1 time, når der sammenlignes med udgangspunktet før aktivitet. Symptomerne aftager stille og rolig over tid.
• Der anbefales de to første dage efter en hjernerystelse at hvile som man har behov for og være aktiv efter formåen og hensyn til symptomerne. Fint med en del søvn i den fase. Hjernen skal regenerere sig. Efterfølgende skal man i gang og her skal hvilene være kortvarige fx. 5-10 minutter efter behov. Mange vil opleve en træthed i løbet af dagen, så en pause kan bestå af hvil eller ændring af aktivitet fx. læsning og fysisk aktivitet fx. let gang.
• Gør ting som giver dig glæde og undgå stress og vredesudbrud.
• God nattesøvn – fremmer bedring af symptomerne.
• Få støtte fra familie og venner efter behov, når det til tider kan være svært.
• Søg behandling, hvis du oplever at dine symptomer ikke bliver bedre efter senest 14 dage.

Senfølger efter hjernerystelse er en kompleks tilstand, hvor kroppen, hjernen og følelserne kan blive påvirket. De fleste der får hjernerystelse, kommer sig indenfor den første tid. En andel af personer oplever senfølger efter hjernerystelse i måneder og til tider år efter hovedtraumet. Længerevarende symptomer som påvirker personers dagligdag betegnes “postcommotionelt syndrom” forkortet PCS. Dette anvendes fortsat i daglig tale. Der er dog nu kommet en nyere betegnelse, som er mere rammende for personer, der bliver påvirket af hjernerystelse længe efter traumet, “persistent post-concussion symptoms“.

Tilstanden inkluderer en række forskellige symptomer, som kan variere fra person til person. Typiske symptomer er:

• Kropslige gener: Hovedpine, kvalme, svimmelhed, lys- og lydfølsomhed, søvnproblemer og træthed.
• Kognitive udfordringer: Nedsat opmærksomhed, hukommelsesbesvær, langsommere tænkning, svært ved at overskue flere ting af gangen, sociale sammenhænge og energiforvaltning.
• Følelsesmæssige symptomer: Irritabilitet, depression, angst og følelsesmæssig udmattelse og svingninger.

Behandling af personer med langvarige symptomer også kaldet “postcommotionelt syndrom” – PCS kræver en individuel tilgang, da symptomerne varierer fra person til person. Vigtigt at fokusere på individuelle udfordringer og livskvalitet. Det vil sige “one size don´t fit all“. Hvis du oplever længerevarende symptomer efter en hjernerystelse, er det vigtigt at få behandling. At forstå tilstanden og få den rette behandling er nøglen til at genvinde din livskvalitet. Derfor anbefales det, at man opsøger specialiseret behandling enten ved fysioterapeut, neuropsykolog eller neurooptometrist.

Den fysioterapeutiske tilgang til patienter med længerevarende symptomer efter en hjernerystelse er ud fra den bio-psykosociale model. Det vil sige, at man ser på en person som en helhed. Biologiske, psykologiske og sociale faktorer spiller ind på personens håndtering af egen situation og prognose. Uanset om der er tale om kognitive, fysiske eller følelsesmæssige udfordringer, er målet at give en individuel behandling og forståelse, der hjælper med at mindske symptomerne og fremme livskvalitet.

Efter en hjernerystelse har nogle brug for vedvarende støtte og vejledning fra specialiserede fagpersoner fx. fysioterapeuter, psykolog, neurooptometrist i det videre forløb. Løbende evaluering kan være brugbar for patienten med længerevarende symptomer, for at sikre vurdering og anerkendelse af fremskridt, justere træningsøvelser, opdatere råd og vejledning ift. den proces som de gennemgår i form af accept af evt. ny livssituation.

Specialiserede klinikker og tilbud til patienter med hjernerystelse

Hvis symptomerne ikke forbedres inden for de første par uger, kan det være nødvendigt at få en yderligere vurdering og behandling af specialister, som egen læge kan henvise til. Dette kan omfatte relevant fagpersonale som:

• Fysioterapeuter: Til behandling af bevægeapparatet fx. nakken som ofte er involveret i en hjernerystelse, manuel behandling, fysisk træning og arbejde med balanceproblemer etc.
• Neurooptometrister: Ved opståede synsforstyrrelser.
• Neuropsykologer: Hjælp ved kognitive eller emotionelle udfordringer.
• Neurologer: For evt. scanning eller udredning af neurologiske udfald.
• Dansk Center for Hjernerystelse
• Kommunikationscentret – Region Hovedstaden

Putukian, M., et al. (2023). “Clinical recovery from concussion–return to school and sport: a systematic review and meta-analysis.“

Silverberg, N. D., et al. (2020). “Management of Concussion and Mild Traumatic Brain Injury: A Synthesis of Practice Guidelines.“

Kemp, A. M., et al. (2023). “Reconceptualizing Recovery After Concussion: A Phenomenological Exploration of College Student Experiences.“

Sørensen, A.N. & Rytter, H.M. (2024): Vidensrapportom let hovedtraume, herunder hjernerystelse – Voksne, fuld version

For yderligere læsning:

Dansk Center for hjernerystelse

Hjernerystelsesforeningen